Strandvejen mellem Snekkersten og Helsingør har ligget nogenlunde fast siden middelalderen.

Største ændring skete ved ”Trykkerdammen”.

En stormflod bortskyllede i 1817 Strandvejen, som direkte blev lagt op over ”Trykkerdamsbakken”.

Halvvejs på ”Trykkerdamsbakken” stødte en vej til. Det var den gamle forbindelsesvej til Borupgaard ved Snekkesten.

Markant hævede den sig op ad kystskrænten, hvor den svingede blødt ind i landet.

Borupvejen blev skåret over i forbindelse med omlægningen af Nordbanen i 1890/91, men tjente herefter som adgangsvej for de små og spredte huse, som lå overfor vejen, og således også til etageejendommene, som det sociale Boligselskab i Helsingør i 1953 lod bygge øverst oppe på bakkeplateauet.

I 1924 fik den lille stump vej navnet Trykkerdammen, og her ligger et par af de ældst bevarede huse, som er fra anden halvdel af 1800-årene.

Nær ved toppen af ”Trykkerdamsbakken” begynder Strandvejen at falde mod det flade marine forland. Her lå i en tid ”Café Viadukten”, og her byggede skibsreder Nelly Brown i 1908 villaen ”Wisborg”.

På den anden side hvor nutidens rensningsanlæg ligger, havde particulier Hagestrøm sin ejendom.

På stranden lå også ”Hansens Søbadeanstalt”, hvor nu Helsingør Roklub senere har fået domicil.

Den sidste stump strand forsvandt i forbindelse af anlæggelsen af ”Vandstrandvejen” i slutningen af 1930’erne.

Herved blev også stejlepladsen på det lave kysthæld afskåret fra vandet. Engang etableret i anden halvdel af 1800’erene er denne stejleplads at regne for en årsunge blandt kystens øvrige stejlepladser, men i sammenligning med dem både intakt og fungerende.

Mest af alt synes Trykkerdammen bedst karakteriseret som et fiskeleje – et sted hvorfra man alene fisker og ikke bor.

Erik Rasmussen