Medlemmer af Trykkerdammens Vejlaug er, alle parceller med tilkørsel til Trykkerdammen, fra nr. 2 - 31,

samt Sdr. Strandvej nr. 32 og 38F

NY VANDSTRANDVEJ VED HELSINGØR FÆRGEHAVN

Trykkerdammen - historien

Strandvejen mellem Snekkersten og Helsingør har ligget nogenlunde fast siden middelalderen.

Største ændring skete ved ”Trykkerdammen”.

En stormflod bortskyllede i 1817 Strandvejen, som direkte blev lagt op over ”Trykkerdamsbakken”.

Halvvejs på ”Trykkerdamsbakken” stødte en vej til. Det var den gamle forbindelsesvej til Borupgaard ved Snekkesten.

Markant hævede den sig op ad kystskrænten, hvor den svingede blødt ind i landet.

Borupvejen blev skåret over i forbindelse med omlægningen af Nordbanen i 1890/91, men tjente herefter som adgangsvej for de små og spredte huse, som lå overfor vejen, og således også til etageejendommene, som det sociale Boligselskab i Helsingør i 1953 lod bygge øverst oppe på bakkeplateauet.

I 1924 fik den lille stump vej navnet Trykkerdammen, og her ligger et par af de ældst bevarede huse, som er fra anden halvdel af 1800-årene.

Nær ved toppen af ”Trykkerdamsbakken” begynder Strandvejen at falde mod det flade marine forland. Her lå i en tid ”Café Viadukten”, og her byggede skibsreder Nelly Brown i 1908 villaen ”Wisborg”.

På den anden side hvor nutidens rensningsanlæg ligger, havde particulier Hagestrøm sin ejendom.

På stranden lå også ”Hansens Søbadeanstalt”, hvor nu Helsingør Roklub senere har fået domicil.

Den sidste stump strand forsvandt i forbindelse af anlæggelsen af ”Vandstrandvejen” i slutningen af 1930’erne.

Herved blev også stejlepladsen på det lave kysthæld afskåret fra vandet. Engang etableret i anden halvdel af 1800’erene er denne stejleplads at regne for en årsunge blandt kystens øvrige stejlepladser, men i sammenligning med dem både intakt og fungerende.

Mest af alt synes Trykkerdammen bedst karakteriseret som et fiskeleje – et sted hvorfra man alene fisker og ikke bor.

Erik Rasmussen 

Trykkerdammen

  • 3000 Helsingør
  • Navngivet af Helsingør Byråd i 1924.
  • I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand.
  • Først lå Trykkerdammen, derefter Store og Lille Sidseldam og Store og Lille Stubbedam.

Galgestedet blev i 1585 flyttet fra Galgebakken til Stejlebakken længere mod syd.

Måske var motivet for flytningen af galgestedet fra Stejlebakken til Galgebakken i 1585, at stedet skulle være mere synligt og kunne ses tidligere, når man kom fra syd. Kom man fra byen, lå Galgebakken ved Trykkerdammen på den sidste bakke før jernbaneviadukten og lige før Skanseøre. Denne skanse var et led i et forsvarsanlæg langs kysten fra 1807, omtalt i artikel om Kronborgs befæstning i dette leksikon.

Den gamle landevej gik langs den gamle Søndre Strand uden for Trykkerdammen, neden for skråningen og videre langs det gamle Sjællandsøre, den lave kyststrækning ved Flynderborg.

Det var inden en stormflod i 1817 tog et stykke af kyststrækningen, og landevejen blev derfor flyttet op på Galgebakkens skåning efter stormfloden.

Endelsen ”øre” betyder en lav, sandet og fremspringende odde (som endelsen i ordet Helsingør).

En vej bærer i dag navnet Skansørevej.

Dette navn har afløst betegnelsen Sjællandsøre og er rykket sydligere til det høje, fremspringende punkt efter Trykkerdammen.